Piskesmæld

Piskesmæld er et traume af nakkeregionen og hele hvirvelsøjlen, som ofte opstår i forbindelse med trafikuheld og faldulykker. Ved piskesmæld er der tale om en forstuvning af muskler og ledbånd i nakke og ryg. Forstuvningen opstår fordi hovedet bliver "kastet" frem og tilbage, bagudrettetog dermed overstrækkes musklerne i nakke og ryg, samt de ledbånd der sidder mellem nakke- og ryghvirvlerne.

Ved denne forstuvning spænder musklerne op, og giver smerter og nedsat bevægelighed. Der kan endvidere opstå forskydninger af hvirvlerne i ryg og nakke, hvilket ofte resulterer i, at nerver kommer i klemme.

Ved en piskesmældslæsion opstår der symptomer som: Smerter ved bevægelse, hovedpine, koncentrationsbesvær, irritabilitet, følelsesforstyrrelser, nedsat bevægelighed m.v.. Mange af symptomerne fra piskesmæld, kan afhjælpes ved behandling med Neurofysiurgisk terapi (NFT), som består af blide massage- og udstrækningsteknikker.

For at de forskellige væv (nervevæv, muskelvæv, epitelvæv, bindevæv) fungerer, skal der være optimal blodgennemstrømning. Blodets funktion i vævet er, at levere næring og fjerne affaldsstoffer. Udvekslingen af nærings– og affaldsstoffer sker igennem bittesmå blodkar, der er samlet i netværk (kapillærnetværk). Hele denne mekanisme er meget fin, og dermed også meget skrøbelig. Så hvis vævet spænder bliver denne mekanisme forstyrret, hvilket giver store problemer for organismen, og dermed helbredet. Teknikkerne virker ved at vævet stimuleres, så blodet kan passere igennem vævet, hvorefter vævet igen bliver blødt og fleksibelt med optimal blodgennemstrømning.

Ved piskesmæld er de små nakkemuskler ved kraniebunden meget udsatte for forstuvning, musklernes bevægelsesområde er meget lille, og de bliver derfor nemt forstrukket.

Når de små muskler bliver udsat for forstuvning, er de normalt indirekte årsag til hovedpine m.m.. Også større muskler i skulder, nakke og ryg bliver ofte overstrukket, ved piskesmæld. Opstår der forskydning mellem nakkehvirvlerne vil ledbåndene imellem blive spændt ud, hvilket blandt andet kan give forstyrrelser i nervefunktioner. Idet nerverne går ud fra rygmarven imellem hvirvlerne, kan nerverne blive berørt af denne forskydning.

Også den tiende kranienerve kan komme i klemme oppe under kraniebunden, hvilket bl.a. kan give forstyrrelser i vigtige organfunktioner. Ved at massere ledbånd og muskler blidt med en samtidig udstrækning i kroppens eget tempo, opnås der en forløsende effekt, i takt med at blodet kommer ind igennem vævet. Når vævet er løsnet op, "glider" knogleforskydninger ofte på plads.

Behandlingsmetoden NFT er en videreudvikling af forskellige behandlingsformer, og er under fortsat udvikling. Teorien bag behandlingsmetoden følger almindelig lægevidenskab.